VVS Servicechef søges til nyoprettet stilling i Haslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores serviceafdeling i Haslev søger vi en VVS servicechef til en nyoprettet stilling. Dine vigtigste opgaver bliver at skabe vækst i afdelingen via relationer og nye aktiviteter, vedligeholde eksisterende kunder og holde styr på afdelingens økonomi og budget.

Du må gerne komme fra en lignende stilling, men du kan også være en erfaren serviceleder med et ønske om at videreudvikle din karriere indenfor branchen. Hvordan din baggrund end ser ud, er det vigtigt, at du har erfaring med branchen og har et godt netværk på Midt- og Sydsjælland.

Som person og leder er du tillidsvækkende og imødekommende. Du har stærke relationer og formår at pleje dit netværk og se nye forretningsmuligheder. Du kender alt til god kundepleje og kan både håndtere nye som gamle kunder på en tillidsvækkende facon. Du er it-kyndig og har nemt ved at lære nyt. Du har JA-hatten på og møder på arbejde med et smil og en positiv indstilling. Derudover har du sans for økonomi og formår at arbejde indenfor et budget.

Du vil arbejde på vores hovedkontor i Haslev, hvor også vores beregnere, bogholderi og forsikringsafdeling holder til. Du vil lede og have et tæt samarbejde med afdelingens serviceleder, som har været i faget i mange år. Sammen får I udviklet afdelingen og skabt og plejet de gode kunderelationer. Du vil referere til sektionschefen.

Du vil opleve en unik arbejdskultur hos FLD, hvor ikke to dage er ens, og hvor gode kollegaer altid er klar til at hjælpe hinanden. Vi er i dag ca. 240 ansatte hos FLD med afdelinger indenfor VVS, el, energi, entreprise og forsikringsskader samt privatkundemarkedet. Vi arbejder strategisk med bæredygtighed og De 17 Verdensmål, som er en integreret del af vores dagligdag.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende job i en moderne og innovativ virksomhed med et prisbelønnet værdisæt
  • En alsidig hverdag med rig mulighed for selv at bestemme agendaen
  • At blive en del af en virksomhed i god vækst, hvor humor og sociale arrangementer sikrer et godt sammenhold
  • Stor fokus på din personlige og faglige udvikling

Er du vores nye servicechef?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV til sektionschef, Jonas Larsen på jonas@fld.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at give ham et kald på tlf. 30160898. Vi indkalder løbende til samtale, indtil vi har fundet den rette kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FINN L. & DAVIDSEN A/S, Finlandsgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fld.dk/vvs-servicechef/

Via e-mail: jonas@fld.dk

Telefonisk: 30160898

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889864

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet