Rønnede er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
SLAGELSE: Ville stjæle bukser
I fredags klokken 10.32 kom en mand ind i en tøjforretning på Nytorv i Slagelse. Her stjal han et par buksker og var ved at snige sig af sted med sit bytte, da en ansat opdagede tyveriet og ville stoppe manden. Men det udviklede sig til tumult og trusler fra tyvens side. Han blev dog til sidst tilbageholdt og politiet blev tilkaldt. Det drejer sig om en 22-årig mand fra byen, som blev sigtet for røveri.
Søndag klokken 13.18 blev politiet kaldt til en anden tøjforretning på Nytorv i Slagelse, hvor en mand optrådte utryghedsskabende og generede en medarbejder. Han havde blandt andet spurgt om farven på hendes trusser, og om han måtte købe dem. Det var den 22-årige mand fra om fredagen, og han blev samtidig bortvist fra forretningen.
MERN: Beslaglagt knallert
En politipatrulje standsede fredag klokken 11.45 en 19-årig mand, da han kom kørende på knallert ad Kalvehavevej i Mern. Det viste sig, at knallerten kunne køre noget hurtigere end tilladt, og derfor blev den 19-årige sigtet efter færdselsloven og hans knallert blev beslaglagt.
NÆSTVED: Ung mand med skunk
På baggrund af et tip fra en borger, der var bekymret for, om der blev solgt ulovlige stoffer, patruljerede politiet fredag ved middagstid ved Tommerupvej i Næstved. Her traf de en mand, som stak af, da han så politiet. Men der gik ikke længe, før han var blevet løbet op og standset. Det var en 22-årig mand fra Dragør, som havde 2,5 gram skunk på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: 25-årig sigtet for salg af hash
Politiet havde et stykke tid haft mistanke om, at der foregik noget mistænkeligt ved et offentligt område på Nygårdsvej i Næstved. I fredags holdt et par politibetjente derfor et ekstra øje med området, og omkring klokken 18 overværede betjentene en situation, der kunne ligne, at der blev solgt euforiserende stoffer. Og ganske rigtigt blev der ved den efterfølgende undersøgelse fundet 28 gram hash fordelt i små salgsposer. En 25-årig mand fra Næstved blev anholdt og sigtet for salg af narko og efter våbenloven, da han var i besiddelse af et knojern.
STENLILLE: Mand havde bajonet og riffel
En 56-årig mand fra Birkerød havde noget tid holdt til i en kælder til et hus i Stenlille. Ejeren af huset ville imidlertid gerne have, at den 65-årige flyttede ud igen. Det ville den 65-årige ikke umiddelbart, så fredag klokken 15.43 kom politiet til for at hjælpe med situationen. Her fandt de ud af, at den 65-årige havde en bajonet på sig, og blandt hans ejendele fandt betjentene desuden en gammel riffel. Så den 65-årige blev sigtet efter våbenloven og bortvist fra stedet.
GEDSER: Efterlyst mand anholdt
Lørdag eftermiddag klokken 16.30 blev en dansk bil standset af politiets udlændingekontrolafdeling i indrejsefeltet i Gedser. Det viste sig, at føreren - en 48-årig mand fra Jylland - var efterlyst til udlevering til Tyskland sigtet for bedrageri. Han blev derfor anholdt og fremstillet i grundlovsforhør søndag med henblik på udlevering til Tyskland.
SLAGELSE: Færdselsuheld med spiritus og ulovlige stoffer
Flere personer så lørdag eftermiddag lidt før klokken 15 en sort BMW være årsag til to færdselsuheld på Omfartsvejen i Slagelse. Heldigvis kom ingen til skade. Politiet blev tilkaldt, og ved vidners hjælp fandt en politipatrulje klokken 17.32 frem til den sorte bil og en 21-årig mand fra Korsør, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da politiet fandt både amfetamin og kokain i hhv. bilen og i hans lomme.
NAKSKOV: Ung mand sigtet efter skænderi
Det var tilsyneladende et kærestepar, der var kommet op at toppes, som startede balladen, da politiet lørdag klokken 20.57 blev kaldt ud til Nybrogade i Nakskov. Flere andre personer havde blandet sig i skænderiet, som endte med, at en meget argessiv 18-årig mand fra Vordingborg blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
NÆSTVED: Sigtet for at have hash
Søndag klokken 22.45 standsede politiet en bilist på Vestre Ringvej ved Næstved i en rutinekontrol. I bilen var der en 25-årig mand fra Slagelse som passager, og han virkede påfaldende sløv i det. Han blev visiteret, og her fandt politibetjentene en klump hash på 0,7 gram. Den 25-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
RØNNEDE: Anholdt efter indbrud
Et vidne bemærkede natten til søndag klokken 2.05 at lyssensoren ved et hus på Dyssevej i Kongstedblev aktiveret og en høj skikkelse luskede omkring ved ejendommen. Vidnet mente, at beboerne ikke var hjemme og tilkaldte derfor politiet. Politiet fandt med god hjælp fra borgere i kvarteret frem til en mand, der løb på Mågevej, og politiet standsede den forpustede mand i krydset ved Gl. Næstvedvej/Vordingborgvej. Det var en 32-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 2.58 og sigtet for indbrud. Det viste sig, at der var brudt et vindue op i huset på Dyssevej og at flere lokaler var gennemrodet. Den 32-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Han er fortsat anholdt, da hans sag er forelagt Udlændingestyrelsen, som skal træffe afgørelse om evt. udvisning.
RUDS-VEDBY: Sigtet for at forvolde fare
Natten til mandag henvendte en mand sig på politistationen i Slagelse, hvor han fortalte, at han var blevet påkørt af en anden bil på Kragerupgårdsvej ved Ruds-Vedby. Ud over chaufføren – en 25-årig mand – var der en 35-årig mand med i bilen som passager. Det var en bekendt, som havde kørt den anden bil, og den 25-åriges bil havde fået en skade langs den ene side. Politiet fandt senere på natten frem til føreren af den anden bil. Det var en 47-årig mand fra Nørre Alslev, som blev anholdt klokken 4.26 og sigtet for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for liv eller førlighed. Den anholdte forklarede, at det var et skænderi om to papegøjer, der lå bag, og at påkørslen var sket ved et uheld. den 47-årige blev løsladt efter afhøring, og politiet mangler stadig at afhøre flere af de implicerede i sagen.
SLAGELSE: 16-årig hentet ned fra tagryg
Mandag klokken 3.23 fik politiet en anmeldelse om, at der gik en mand rundt på tagene i Jernbanegade i Slagelse, og at han nu havde sat sig på en kvist ca. 25 m oppe. Han sad helt stille og drak af en flaske og ville ikke tale med politiet, som kort efter ankom til stedet. Brandvæsenet blev tilkaldt med en stigevogn, og på den måde blev han hentet ned i sikkerhed. Det var en 16-årig fyr fra Høng, som tilsyneladende var kravlet til vejrs i kådhed.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Fensmark | Tjørnevej | Hus | Fredag klokken 7.30-16.20 | Tre par sko af mærket Adidas, guldkæde og ure |
Holeby | Nørrevej | Hus | Torsdag klokken 16.30 – fredag klokken 12.11 | Guld |
Horslunde | Bryggerivej | Hus | Søndag klokken 21.00 – lørdag klokken 8.00 | Håndværktøj, guldhalskæde, en ramme øl og en ramme sodavand, tøj, sko og fødevarer |
Mern | Østergårdstræde | Landejendom | Lørdag klokken 18.00-9.40 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Præstø | Bygvænget | Hus | Fredag klokken 9.50-12.25 | Sølvtøj, smykker og en bærbar pc af mærket Acer |
Rønnede | Dyssevej | Hus | Søndag klokken 2.05 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Rønnede | Glentevej | Hus | Tirsdag klokken 6.00 – fredag klokken 18.45 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Rønnede3 | Dyssehøj, Kongsted | Hus | Onsdag klokken 10.00 – fredag klokken 10.07 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Holbækvej | Hus | Torsdag klokken 19.00 – fredag klokken 7.00 | Ventilationsanlæg af mærket Nilan 250 |
Slagelse | Roarsvej | Hus | Lørdag klokken 16.00 – søndag klokken 20.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Slagelse | Trompetvej | Hus | Lørdag klokken 12.30-12.40 | Playstation 4 og en bærbar pc af mærket Acer |
Vordingborg | Mejemarken | Hus | Lørdag klokken 14.00 – søndag klokken 2.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Kalvehave/Mern | - | Fredag klokken 10.00-12.30 | 12 køretøjer standset og kontrolleret: To blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden, to for fejl og mangler ved køretøjet, en vor overtrædelse af godsloven, to for at køre på ulovlige knallerter (og den ene blev konfiskeret), en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og tre for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen |
Slagelse | - | Fredag klokken 10.00-13.00 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Nykøbing | Gaabensevej, Bruntofte | Søndag klokken 12.28-14.10 | ATK | 910 | 1 | 80 km/t | 104 km/t | - |
Nykøbing | Nykøbingvej, Horreby | Fredag klokken 16.37-20.00 | ATK | 258 | 11 | 50 km/t | 94 km/t | En betinget frakendelse |
Nykøbing | Randersvej | Lørdag klokken 16.32-20.00 | ATK | 91 | 8 | 50 km/t | 70 km/t | Et klip |
Nykøbing | Stubbekøbingvej, Systofte | Fredag klokken 13.45-16.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 328 | - | - | - | - |
Næstved | Sorøvej, Ganges Bro | Fredag klokken 14.59-17.09 | ATK | 492 | 58 | 60 km/t | 106 km/t | Tre klip og en betinget frakendelse |
Næstved | Søndergade, Hyllinge | Fredag klokken 12.15-13.49 | ATK – bestilt færdselskontrol | 43 | 9 | 40 km/t | 58 km/t | Et klip |
Nørre Alslev | Gåbensevej | Søndag klokken 14.17-20.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 529 | 10 | 50 km/t | 63 km/t | - |
Rønnede | Faxevej, Kongsted | Fredag klokken 11.42-13.42 | ATK | 746 | 57 | 50 km/t | 70 km/t | Et klip |
Stege | Katedralvej | Lørdag klokken 9.31-11.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 140 | 2 | 50 km/t | 69 km/t | Et klip |
Stensved | Vordingborgvej | Fredag klokken 9.59-11.45 | ATK | 210 | 15 | 50 km/t | 107 km/t | To klip og en ubetinget frakendelse |
Stensved | Vordingborgvej | Fredag klokken 6.35-9.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 650 | 56 | 50 km/t | 72 km/t | To klip |
Toreby | Sakskøbingvej, Grænge | Lørdag klokken 13.55-16.00 | ATK | 590 | - | - | - | - |
Vordingborg | Orevdej | Lørdag klokken 12.32-13.35 | ATK – bestilt færdselskontrol | 80 | 4 | 50 km/t | - | - |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Søndag klokken 8.21-11.20 | ATK | 1770 | 121 | 90 km/t | 138 km/t | 11 klip |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Bandholm | Birketvej, Reersnæs | Lørdag klokken 20.10 | 29-årig udenlandsk mand | Narkokørsel |
Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Lørdag klokken 12.15 | 25-årig mand fra Ølsted | Narkokørsel |
Torrig | Bandholmvej | Lørdag klokken 5.15 | 38-årig mand uden fast bopæl | Spiritus- og narkokørsel og kørsel uden førerret. En 31-årig mand, der var passager i bilen, havde et træbat og 6,93 g hash på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer |
Torrig | Bandholmvej | Lørdag klokken 1.14 | 22-årig mand fra Nykøbing | Narkokørsel |