Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Rønnede - fredag den 7. august

dato

Rønnede er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Af tekniske årsager er vores uddrag fra døgnrapport idag forsinket - Vi beklager. 

 

 

KORSØR: Slagsmål forhindret på Motalavej

Politiet fik i går aftes kort før kl. 22.00 forhindret et større slagsmål og optræk til uorden på Motalavej i Korsør. Politiet greb ind med den fornødne magt og fik skilt parterne, som medbragte en hel del slagvåben.

Der blev i forbindelse med politiindsatsen gennemført både præventive og strafforfølgende anholdelser af i alt 24 personer, og i den forbindelse rejst sigtelser for vold, våbenlov og ordensbekendtgørelsen.

Der pågår fortsat efterforskning af episoden, og det kan ikke udelukkes, at der vil kunne komme flere sigtelser for strafbare forhold.

 

NÆSTVED: Bombetrussel mod Retten

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik torsdag klokken 08.20 en anmeldelse om en bombetrussel mod Retten i Næstved. Retten blev derfor evakueret og bygningerne gennemgået. Der blev ikke fundet noget mistænkeligt. Politiet betragter sagen med stor alvor, og arbejder nu videre med at identificere den gerningsmand, der stod bag.

 

SAKSKØBING: Skunkvæksthus
De tre mænd, der blev anholdt onsdag ved et skunkvæksthus på en ejendom i Sakskøbing, blev torsdag varetægtsfængslet frem til den 1. september. Ved ejendommen blev der blandt andet fundet cannabisplanter, lamper, ventilatorer, udsugningsudstyr m.m. De to af mændene er 30 og 45 år og fra udlandet, mens den tredje er 29 år og fra Københavnsområdet.

 

SLAGELSE: Truede DSB-medarbejder  

Politiet fik torsdag klokken 18.37 en anmeldelse om, at en passager i et tog var blevet aggressiv. Han havde blandt andet truet en medarbejder og forsøgt at stjæle noget chokolade fra en første-klasse-kupe. Politiet fandt hurtigt frem til manden, der blev standset ved Slagelse Station. Han blev sigtet for at true nogen i offentlig tjeneste. Det var en 36-årig mand fra Slagelse.

 

HASLEV: Musikanlæg beslaglagt

Politiet blev torsdag klokken 20.53 kaldt ud til Vibeengskolen lidt uden for Haslev, hvor en gruppe unge for anden dag i træk havde slået sig ned og spillede høj musik, så det generede naboerne. Da politiet kom, blev de unges musikanlæg beslaglagt, og en 16-årig mand fra Haslev blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Herudover blev der taget kontakt til flere af de unges forældre. 

 

ROHOLTE: Brand i skurvogn

Politiet fik torsdag klokken 15.03 en anmeldelse om, at der var ild i en skurvogn, der holdt parkeret i Roholte syd for Faxe Ladeplads. Brandvæsenet blev tilkaldt og ilden blev heldigvis hurtigt slukket, men undervejs skete der store skader på både skur, hæk og en båd, der holdt parkeret tæt ved. En 44-årig mand fra udlandet blev anholdt klokken 16.05 og sigtet for brandstiftelse. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

 

RØNNEDE: Regler blev overholdt

Mange borgere er dygtige til at kontakte politiet, hvis de bemærker steder eller områder, hvor der er mange samlet, og folk ikke holder afstand. Torsdag fik politiet f.eks. en anmeldelse om, at der var trængsel ved Skovtårnet i Rønnede. Politiet tog derfor ud og kontrollerede forholdene, og det viste sig, at alt var i orden. Der blev holdt afstand og der var ikke flere mennesker samlet, end det er tilladt.

 

NÆSTVED: Banegårdsområdet

Politiet har i øjeblikket et ekstra fokus på området omkring Næstved Station, hvor en gruppe unge har for vane at holde til. Der er blandt andet set flere tilfælde af brug af narko og senest også økonomisk kriminalitet. Det sidste kan f.eks. være, hvis en kriminel beder en af de unge om lov til at overføre nogle penge til hans eller hendes konto, som de unge så senere skal hæve til dem. Nogle gange mod betaling. De unge vil gerne hjælpe, og kommer dermed let til at blive et af de såkaldte "mulddyr", der er med til at hvidvaske penge, der stammer fra forskellige former for kriminalitet. Politiet opfordrer til, at man som forælder tager en snak med sine børn om, hvor de færdes, hvem de er sammen med og hvordan de skal agere, hvis de bliver kontaktet af en fremmed, der gerne vil have hjælp til at håndtere nogle penge.

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nykøbing F. Gaabensevej Lejlighed Torsdag klokken 22.00-23.00 Kontanter
Slagelse Nigeriavej Hus Tirsdag klokken 16.00-torsdag klokken 10.15 Headset, glasmontre og lampeskærm

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Sønderupvej Torsdag klokken 08.47-10.15 ATK – bestilt færdselskontrol 21 1 50 km/t 68 km/t -
Slagelse Bjergbygade Torsdag klokken 10.55- 13.00 ATK – bestilt færdselskontrol 416 54 50 km/t 71 km/t 7 klip
Slagelse Skælskør Landevej Torsdag klokken 06.38- 08.15 ATK 198 2 70 km/t 86 km/t -

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing F. Engboulevarden Fredag klokken 01.22 30-årig mand fra Stubbekøbing Narkokørsel
Nykøbing F. Vestenborg Alle Torsdag klokken 19.40 50-årig mand fra Nykøbing F. Narkokørsel

 

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi