Rønnede er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
GEDSER: Havde peberspray i lommen
Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede mandag morgen de rejsende, der kom i land fra færgen i Gedser. En 49-årig udenlandsk mand havde en peberspray i sin jakkelomme, og blev derfor anholdt klokken 8.49 og sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 10.03, hvor han fik en bøde på 3.000 kroner.
RØDBY: 16 klip på to timer
Færdselspolitiet var mandag mellem klokken 11.20 og 13.12 på Havnevej i Rødby. Her blev 75 køretøjer screenet, og 16 kørte så meget hurtigere end de tilladte 50 km/t, at de står til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 80 km/t. En enkelt traktorfører blev sigtet for at køre med et vogntog, hvis længde oversteg de tilladte dimensioner.
KORSØR: Ros til rolige trafikanter
Når politiet stiller op med en målebil fra den automatiske trafikkontrol er resultatet ofte, at mange travle trafikanter får en småkedelig hilsen fra den halvdårlige fotograf for at have kørt for hurtigt. Det kommer til gengæld ikke til at ske for de trafikanter, der kørte på Tårnborgvej i Korsør, mens ATK-bilen holdt på stedet mandag. I tidsrummet fra klokken 10.35-12.30 passerede ikke færre end 475 bilister, men ingen blev blitzet. Ros til de rolige trafikanter!
NÆSTVED: 18-årig kørte ind i politibil
Mandag klokken 12.54 ville to politibetjente standse en bil til en rutinekontrol på Kornbakken i Næstved. Det var føreren ikke med på, så han kørte fra stedet og fortsatte i retning mod Skyttemarksvej. Her ramte føreren en politibil, og dermed standsede turen. Der sad en 18-årig mand ved rattet af bilen, og han blev anholdt klokken 13 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret. I bilen blev der fundet 9,9 gram hash, og han blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Under turen gennem byen begik den 18-årige flere færdselslovsovertrædelser, som han også blev sigtet for, og da politiet efterfølgende undersøgte hans lejlighed i Næstved, fandt betjentene blandt andet mere end 300 smertestillende piller og 7,8 gram hash fordelt i små poser. Den 18-årige blev sigtet for salg af ulovlige stoffer, og da han var eftersøgt i forbindelse med en røverilignende sag, er han fortsat anholdt, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.
SLAGELSE: 52-årig havde hash
Lokalpolitiet var mandag eftermiddag rundt på stierne ved Sct. Mikkelsgade i Slagelse, og i skur stod der en 52-årig mand sammen med en 29-årig kvinde, og der lugtede af hash. Den 52-årige stod med en joint, og da han blev undersøgt, fandt politiet nogle klumper hash på i alt 32,5 gram. Den 52-årige, der er fra lokalområdet, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Vordingborg | Kvædevej | Tirsdag kl. 3.04 – 3.24 | Lampe og tæppe |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Faxe | Præstøvej | Kl. 12.52 – 13.53 | ATK | 62 | 3 | 60 km/t | 72 km/t | - |
Korsør | Tårnborgvej | Kl. 10.35 – 12.30 | ATK | 475 | 0 | 50 km/t | - | - |
Korsør | Skovvej | Kl. 14.14 – 17.39 | ATK | 630 | 6 | 60 km/t | 72 km/t | - |
Lundby | Næstvedvej | Kl. 10.46 – 14.01 | ATK | 476 | 26 | 60 km/t | 85 km/t | 1 klip |
Næstved | Østre Ringvej | Kl. 8.57 – 9.57 | ATK | 348 | 0 | 60 km/t | - | - |
Slagelse | Kalundborgvej | Kl. 13.01 – 19.14 | ATK | 1245 | 38 | 50 km/t | 101 km/t | 4 klip og en betinget frakendelse |
Sorø | Slagelsevej | Kl. 15.49 – 17.28 | ATK | 481 | 8 | 50 km/t | 63 km/t | - |
Sorø | St. Ladegårdsvej | Kl. 17.52 – 21.30 | ATK | 139 | 6 | 80 km/t | 100 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Faxe | Rønnede | Mandag kl. 21.00 – 21.30 | Alle kørte pænt. |
Holmegaard | Landevejen | Tirsdag kl. 0.00 – 1.30 | En blev mål til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet. |
Nakskov | Flere steder | Mandag kl. 7.45 – 11.30 | Der blev oprettet tre sager om vogntog, der var for lange. |
Næstved | Havnegade | Mandag kl. 13.15 – 14.30 | 9 køretøjer standset – ingen sager. |
Rødby | Havnevej | Mandag kl. 11.20 – 13.12 | 75 køretøjer blev målt. Af dem står 16 til et klip. Desuden blev en traktørfører sigtet for at have overskredet den tilladte længde på vogntoget. |
Rønnede | Vordingborgvej | Mandag kl. 12.00 – 13.00 | 3 køretøjer standset – alle kørte pænt. |
Sorø | Flere steder | Mandag kl. 1.00 – 2.30 | 9 køretøjer standset – alle kørte pænt. |
Tappernøje | Hovedvejen | Mandag kl. 19.15 – 21.30 | Bestilt færdselskontrol: To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en havde ikke sin præmiekvittering med til sin knallert. Desuden blev fire knallerter tjekket i forhold til om de kunne køre hurtigere end tilladt – alle knallerter var lovlige. |
Vordingborg | Søndervej | Mandag kl. 11.20 – 11.50 | Bestilt færdselskontrol: Tre overholdt ikke forbuddet om gennemkørsel forbudt. |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Mandag kl. 15.45 – 16.45 | Alle kørte pænt. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Skyttemarksvej | Kl. 12.54 | 18-årig mand fra Næstved | Kørsel i påvirket tilstand |
Rødby | Færgestationsvej | Kl. 14.30 | 32-årig mand med ukendt adresse | Kørsel i påvirket tilstand |