Nyt fra Rønnede i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønnede er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

To sigtet efter brug af ukrudtsbrændere

Fredag blev to mænd sigtet for overtrædelse af beredskabsloven efter at have brændt ukrudt af. Fredag klokken 12.23 fik politiet en anmeldelse om, at der var ild ved en ejendom på Tjørnevej i Fensmark, hvor en 78-årig mand havde brændt ukrudt. Ilden havde fået fat i dækkenet til en grill, som brød i brand, og ilden bredte sig til et udhæng på huset. Ilden blev dog hurtigt slukket, så der skete ikke større skade.

Lidt senere fredag eftermiddag blev politi og brandvæsen kaldt til Johansgade i Haslev, hvor der var udbrudt brand i et skur. Her var det også brug af en ukrudtsbrænder, der havde startet branden. Et hjørne af skuret blev sodskadet, og en 40-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Læs mere om forsvarlig og rigtig brug af ukrudtsbrændere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

 

VÆGGERLØSE: Tårnhøj promille kostede bilen

Politiet fik fredag klokken 14.55 en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld på Hasseløvej, hvor en bil var kørt ind i en have og landet på et stengærde. Føreren af bilen var en 59-årig mand fra lokalområdet, og en alkometertest viste, at han have en promille, der var tårnhøj. Resultatet ændrede sig ikke til hans fordel, da testen blev gentaget nogle minutter senere, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 59-åriges førerret inddraget og hans bil beslaglagt på stedet.

 

NÆSTVED: 28-årig havde hash

En patrulje fra lokalpolitiet slentrede fredag eftermiddag en tur i Rådmandshaven ved Susåen. Her mødte betjentene flere personer, og en af dem råbte til de andre, at politiet var der, så gruppen blev opløst. En af de tilstedeværende henvendte sig diskret til den ene af betjentene og forklarede ham, at han ikke kunne købe noget, for politiet var der… En 28-årig mand viste sig at have 5,3 gram hash i fire små kugler på sig, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

MARIBO: Sigtet for trusler efter vejvrede

En 28-årig mand blev fredag aften anholdt og sigtet for blandt andet trusler. Det skete, efter at han havde konfronteret en anden trafikant, som holdt stille ved afkørslen fra Sydmotorvejen ved Maribo, fordi han var utilfreds med den andens kørsel. Den 28-årige havde taget en mukkert med, da han stod ud af sin bil, og truede med at smadre den andens bil. Lidt senere bemærkede politiet den 28-årige, som holdt i sin bil på Tjennemarkevej ved Stokkemarke. Da han så politiet, satte han i gang og kørte ned ad en markvej og fortsatte – nu med politiet i hælene – ud gennem flere marker, inden han standsede i en kartoffelmark. Den 28-årige virkede påvirket af stoffer, og han havde ikke noget kørekort, så han blev sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort. Politiet fandt to små poser med i alt 2,75 gram amfetamin i bilen, så den 28-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov, inden han blev løsladt igen klokken 20.42.

 

GEDSER: Narkopåvirket og med stoffer i bilen

Fredag klokken 20.30 kontrollerede politiets udlændingekontrol de rejsende, som kom i land fra færgen i Gedser. En narkometertest af 28-årig mand fra Gedser, som kom i sin bil, viste, at han var påvirket af cannabis, og derfor blev han anholdt og sigtet for narkokørsel. Der var en 27-årig kvinde fra Haslev med i bilen som passager, og hun havde 3,6 gram hash, 1,1 gram skunk og en joint på sig, så hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

HASLEV: Sigtet for vold efter slagsmål

To 17-årige kom natten til lørdag op at toppes ved en privat fest i Skuderløse, og det endte med, at den ene, der er fra Haslev, blev slået i ansigtet med en flaske, så han fik skader på tænderne. En række vidneudsagn pegede i retning af en 17-årig mand fra Næstved, som blev anholdt på sin bopæl klokken 2.50 og sigtet for kvalificeret vold. Den 17-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheden. Han blev løsladt igen klokken 4.00.

 

MARIELYST: Uro på gaden – to sigtet efter ordensbekendtgørelsen

Lørdag klokken 2.17 fik politiet en anmeldelse om, at et par ungersvende drog råbende og småhærgende gennem Marielyst. De havde væltet nogle skilte og nedlagt en flagstang undervejs, og politiet fandt kort efter frem til dem. Det var to mænd på 21, den ene fra Ølgod og den anden fra Nørre-Nebel, og de blev begge to sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

MARIELYST: Politiet efterlyser vidner

En kvinde blev lørdag nat omkring klokken 1.00 overfaldet af mand, da hun gik på Holmegårdsvej mellem Druevej og Blåbærvej. Manden tog fat i hendes arm, så hun mistede balancen og faldt, og han råbte og truede hende, mens han gramsede på hende. Han blev dog skræmt, da der kom en bil forbi, og stak af. Politiet har registreret sagen som et voldtægtsforsøg, og gerningsmanden beskrives som ca. 40 år gammel, omkring 175-180 cm høj. Han var almindelig/kraftig af bygning og meget solbrun i huden. Han havde sort hår og talte dansk, og han havde en hættetrøje med hætten trukket op på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

RØDBYHAVN: Havde 0,5 gram kokain

En narkohund fra Toldstyrelsen var lørdag aften på arbejde i Rødbyhavn. Her snusede hunden sig frem til en 48-årig mand, der var ankommet med en Flixbus, og det viste sig, at han havde en lille pose med 0,5 gram kokain på sig. Den 48-årige, der var fra udlandet, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og står nu til en bøde på 3.000 kroner.

 

NÆSTVED: Larmede op

En 32-årig mand fra Næstved fik et par timer i detentionen lørdag morgen. Han blev anholdt klokken 4.30 i Ramsherred i Næstved, hvor han havde en støjende og larmende adfærd, og han blev ved med at blande sig i politiets arbejde. Han afviste også at oplyse navn og fødselsdag, da politibetjentene spurgte efter det, og derfor blev han taget med til politistationen, hvor hans identitet blev fastlagt. Den 32-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven og blev løsladt igen klokken 6.30.

 

GEDSER: Mand havde indrejseforbud

Søndag eftermiddag klokken 15.45 blev en udenlandsk 33-årig mand standset af politiet udlændingekontrolafdeling ved indrejsefeltet i Gedser. Det viste sig, at manden havde et forbud, der gælder til 2024, mod at rejse ind i landet. Derfor blev han anholdt og sigtet efter udlændingeloven.

 

NAKSKOV: Drenge smadrede ruder

Politiet fik søndag klokken 21.10 en anmeldelse om, at der gik nogle personer rundt i en baghave på Løjtoftevej i Nakskov og smadrede ruder. Kort efter var en patrulje på stedet, og her fik betjentene fat på tre drenge på hhv. 13, 13 og 15 år. Der blev talt med store bogstaver fra betjentenes side, og den 15-årige blev sigtet for hærværk. De sociale myndigheder blev desuden kontaktet.

 

SLAGELSE OG SORØ: Hærværk og ballade i tog

Natten til mandag fik politiet flere anmeldelser om en mand, der tilsyneladende ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Først var der blevet hørt høje råb og skrig fra et område ved Svendsgade i Slagelse. Her fandt en patrulje omkring klokken 3.00 frem til en 29-årig mand fra Toreby, som gik rundt i området. Han erkendte, at han nok havde larmet lidt, og betjentene bad ham være stille og opfordrede ham til at gå hjem. Men det gjorde han ikke. I stedet tog han ned på Slagelse togstation, hvor han fortsatte med at råbe, og samtidig smadrede han også en rude på stedet. Så politiet blev igen tilkaldt, og denne gang blev den 29-årige udstyret med meget tunge alvorsord og en sigtelse for hærværk. Men det afskrækkede ham tilsyneladende ikke, for i toget på vej til Sorø lavede han igen ballade og var voldsom og råbende. Desuden havde han heller ingen billet. Så en politipatrulje tog imod ham på Sorø Station, hvor han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og taget med i detentionen.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Bandholm Lindstrømsvej Lørdag kl. 12.30 – søndag kl. 13.00 Computere
Faxe Bonderødvej Fredag kl. 9.00 – 10.30 Pung med kontanter og kort
Kalvehave Præstøvej Onsdag kl. 10.00 – lørdag kl. 8.00 Kontanter
Korsør Linde Alle Lørdag kl. 19.30 – 22.00 Kontanter
Maribo Maribovej Lørdag kl. 12.00 – søndag 18.17 Vides endnu ikke
Mågevej Sakskøbing Fredag kl. 22.57 – lørdag 23.57 Smykker
Nakskov Bygvænget Torsdag kl. 12.00 – lørdag kl. 11.45 Vides endnu ikke
Nakskov Teglmarken Fredag kl. 9.30 – søndag kl. 16.40 Vides endnu ikke
Næstved Hvedevænget Fredag kl. 8.00 – 19.20 Rød cykel
Næstved Toften Onsdag kl. 10.00 – lørdag kl. 9.00 Ur-etui
Næstved Solbakkevej Lørdag kl. 18.00 – 21.00 Pung med diverse kort
Næstved Præstøvej Mandag kl. 3.30 Lamper og kontanter
Sakskøbing Mågevej Torsdag kl. 17.00 – fredag kl. 15.00 Kontanter
Sakskøbing Mågevej Torsdag kl. 7.00 – søndag kl. 11.45 Computer, telefon, smykker og kontanter
Solsikkevej Sakskøbing Torsdag kl. 14.00 – lørdag 7.55 Intet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Sydmotorvejen Lørdag kl. 13.59 – 15.15 ATK 550 50 90 km/t 131 km/t 9 klip
Faxe Køgevej Lørdag kl. 15.55 – 21.15 ATK 464 52 60 km/t 120 km/t 5 klip og 2 betingede frakendelser
Haslev Karisevej Fredag k. 7.08 – 11.00 ATK 447 10 70 km/t 88 km/t 0
Haslev Karisevej Søndag kl. 15.58 – 21-20 ATK 363 39 70 km/t 132 km/t 8 klip og en betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroen Fredag kl. 6.57 – 13.00 ATK 7992 117 110 km/t 145 km/t 0
Lundby Kaj Lykkesvej Fredag kl. 10.59 – 14.00 ATK 153 15 50 km/t 67 km/t 0
Maribo Sydmotorvejen Fredag kl. 17.48 – 19.30 ATK 430 34 110 km/t 150 km/t 1 klip
Nykøbing F Gaabensevej Lørdag kl. 16.45 – 20.00 ATK 454 7 50 km/t 66 km/t 0
Næstved Østre Ringvej Fredag kl. 7.59 – 9.59 ATK 648 10 60 km/t 79 km/t 0
Næstved Svendborgvej Fredag kl. 16.43 – 21.50 ATK 259 23 50 km/t 68 km/t 0
Rødby Nakskov Landevej Fredag kl. 14.42 – 17.15 ATK 235 12 60 km/t 88 km/t 1 klip
Rødby Havnevej Søndag kl. 15.30 – 17.15 ATK – bestilt færdselskontrol 100 3 50 km/t 70 km/t 1 klip
Rønnede Saksholmvej Fredag kl. 5.17 ATK – bestilt færdselskontrol 8 0 - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Guldborg Blichersvej Fredag kl. 16.41 – 17.31 Fire blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
Nykøbing F. Flere steder Fredag kl. 13.00 En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte bil, og en blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet. Han var desuden påvirket af euforiserende stoffer og havde fejl og mangler på sin bil.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Gedser Jerbanevejen Fredag kl. 20.30 28-årig mand fra Haslev Kørsel i påvirket tilstand
Gedser Jernbanevejen Søndag kl. 22.50 31-årig mand fra Polen Kørsel i påvirket tilstand
Karise Dalbyvej Søndag kl. 10.19 39-årig mand fra Hårlev Spirituskørsel
Nakskov Nakskov Havn Søndag kl. 18.01 25-årig mand fra Nakskov Kørsel i påvirket tilstand
Nykøbing F Gaabensevej Fredag kl. 13.00 23-årig mand fra Præstø Kørsel i påvirket tilstand
Nykøbing F. Ndr. Ringvej Søndag kl. 0.01 22-årig mand fra Idestrup Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Færgestationsvej Lørdag kl. 2.30 24-årig mand fra Sverige Kørsel i påvirket tilstand
Rønnede Ny Næstvedvej Fredag kl. 18.56 73-årig kvinde fra Rønnede Spirituskørsel
Slagelse Skovsøgade Lørdag kl. 21.20 20-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand
Stenlille Nordskovvej Søndag kl. 11.15 28-årig kvinde fra Stenlille Kørsel i påvirket tilstand
Stokkemarke Tjennemarkevej Fredag kl. 18.03 28-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Københavnsvej Lørdag kl. 0.09 23-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi