Kontorelev til HR & Løn Afdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ambitiøs, målrettet og vil noget med din fremtid, kan din karriere starte i Faxe Kommune. 

Vi kan tilbyde dig en 2-årig uddannelse inden for offentlig administration, hvor du får udfordrende og indholdsrige arbejdsopgaver, hvor der er stor fokus på din faglige dygtighed samt dine menneskelige kvaliteter. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglighed og et godt psykisk arbejdsmiljø. 

Uddannelsen starter 1. september 2023.  
Elevstillingen er placeret i HR & Løn Afdelingen, som er placeret på Rådhuset, beliggende på Frederiksgade i Haslev. Afdelingen består af 3 teams – Lønteam, Jurateam samt HR-Udvikling, og totalt er vi pt. 18 kolleger.

Hovedvægten af din uddannelse vil være lagt på løn- og personaleadministration, hvorfor det er vigtigt, at du er stærk på tal og struktureret i din arbejdsform. Du vil have et tæt samarbejde med lønkonsulenterne og i perioder vil der også være opgaver, som varetages i de øvrige teams. 

Afdelingen servicerer hele organisationen, og du kan derfor forvente en stor berøringsflade.

Se videopræsentation af vores arbejdsplads her

Vi forventer, at du:

  • er klar til et uddannelsesforløb, der stiller krav til dig
  • er talstærk
  • har lyst til og interesse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner 
  • udviser initiativ og nysgerrighed
  • er selvstændig og ansvarsbevidst
  • er i besiddelse af modenhed, ordenssans og godt humør
  • evner at se muligheder frem for begrænsninger 
  • kan indgå i et team og ikke mindst
  • har lyst til at lære 

Kontoruddannelse kan også være dit springbræt til at læse videre til fx kommunom, socialformidler, socialrådgiver m.m.

Adgangskrav 
En kontoruddannelse kræver, at du før elevansættelsen har bestået en af følgende uddannelser:

  • EUX
  • HHX 
  • STX, HTX eller HF inkl. 5 ugers EUS-suppleringsforløb til kontoruddannelsen med specialer
  • HG2/HGV/HGS med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået mellem 1. juli 2008 og til og med den 31. juli 2015.
  • Er du over 25 år og har fået lavet en RKV-plan, så bedes du vedlægge den.

Er du i tvivl om du opfylder adgangskravet, kan du altid kontakte ZBC og få en snak om dine muligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for kontorpersonale.

Din arbejdstid og løn pr. april 2023:
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og månedslønnen for elever under 25 år er kr. 14.749,32 det første år og kr. 15.570,96 det andet år. For elever over 25 år er månedslønnen med aflønning efter trin 13 kr. 22.489,08 + pension på 16,68%.

Praktik og skoleophold
I din praktiktid vil du skulle deltage i skoleperioder på ZBC i Næstved. Uddannelsen inkluderer desuden en uges studietur til Bruxelles, for at lære om EU. Dit skoleforløb vil blive afsluttet med en skriftlig fagprøve, som efterfølgende skal forsvares ved en mundtlig eksamen. 

Handelsskolen vil lære dig noget om:

  • Kommunikation
  • Lovgivning
  • Politik og økonomi
  • Organisation og samarbejde

Som arbejdsgiver vil vi lære dig noget om:

  • Kommunikation og formidling
  • Sagsbehandling gennem en bred vifte af IT-systemer
  • Personale- og lønadministration

Ansøgningen
Skriv om dig selv, din baggrund, dine forventninger og hvorfor du lige præcis finder en elevstilling ved HR & Løn Afdelingen interessant – måske i forhold til dine planer for fremtiden. 

Ansøgningsfrist: Mandag den 29. maj 2023 

Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 2. juni 2023. 

Brug for flere oplysninger?
Har du spørgsmål vedr. elevstillingen, kan du kontakte:
Teamleder, Keld Nielsen på tlf. 21 84 58 94 eller e-mail keldn@faxekommune.dk.
Elevansvarlig, Louise Nilausen, på tlf. 30 61 81 90 eller e-mail len@faxekommune.dk

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6c360934)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6c360934&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5827478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet