Døgnrapporten i Rønnede: fredag den 17. september

Profilbillede
dato

Rønnede er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØDBYHAVN: To sigtet for cykeltyveri

En udenlandsk lastbilchauffør anmeldte torsdag morgen, at han havde set en bulgarsk lastbil, der holdt ved en benzintank i Snekkersten, og to mænd fra lastbilen nappede en damecykel, som de tog ind i førerhuset. Anmelderen var på vej sydpå ligesom den bulgarske lastbil, og på rastepladsen ved Piberhus så han, at den stjålne cykel blev lagt om på ladet. I Rødbyhavn tog politifolk fra udlændingekontrolafdelingen kontakt til de to mænd, der var i den bulgarske lastbil. Det var to udenlandske mænd på henholdsvis 49 og 60 år, og efter at politiet havde lokaliseret den stjålne damecykel, blev de to mænd anholdt og sigtet for tyveri. De fik en bøde hver på 1.000 kroner, som de betalte, inden de blev løsladt igen.

 

VORDINGBORG: To standset på hurtige knallerter

Torsdag standsede politiet to knallertkørere i Vordingborg. Den første var en 16-årig fyr fra Præstø, der klokken 13.50 kørte på Parkvej, men da politiet forsøgte at standse ham, fortsatte han sin kørsel og forsøgte at stikke af. Det lykkedes dog ikke, og han blev derfor sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Hans knallert blev taget med til politistationen til undersøgelse for konstruktive ændringer.

Klokken 14.32 standsede politiet en 17-årig fyr fra byen, der kom kørende på Næstvedvej ved Krondrevet. Hans knallert blev tjekket på et rullefelt, og det viste sig, at den kunne køre en hel del hurtigere end tilladt. Derfor blev han sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

SLAGELSE: 16-årige stjal kosmetik i Bilka

To 16-årige piger fra Skælskør var torsdag eftermiddag i Bilka i Slagelse. Her bemærkede personalet, at pigerne tog forskellige kosmetikprodukter, som de lagde i deres tasker, hvorefter de gik gennem kassen uden at betale. Pigerne blev tilbageholdt, og medarbejderen fandt varer for godt 1.600 kroner. Da politiet kort efter ankom, blev de to piger sigtet for butikstyveri. Deres forældre blev underrettet om sagen, og det samme gjorde de sociale myndigheder.

 

NÆSTVED: 32-årig havde skunk

Politiet tjekkede torsdag klokken 16.42 en 32-årig mand i Toldbodgade i Næstved. Han havde 1,8 gram skunk på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Sigtet for at have ulovlige stoffer

Torsdag aften bemærkede to politibetjentene, der kørte på Skovvejen i Slagelse, at der holdt to biler parkeret ved Studentersøen. Der lugtede en hel del af hash fra bilerne, og derfor visiterede betjentene de tre mænd, der var ved bilerne. Den ene – en 41-årig mand fra Slagelse – havde 10,98 gram hash på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

MARIBO: 27-årig sigtet for vold og trusler

En 27-årig mand blev torsdag klokken 10.01 anholdt. Han er sigtet for at have udøvet vold – både fysisk og psykisk – mod en ekskæreste i en længere periode. Ekskæresten – en kvinde på 33 år – er blevet slået, sparket, og den anholdte er sigtet for at have stalket hende og kontrolleret hende, blandt andet på sociale medier. Han fremstilles i grundlovsforhør fredag.

 

SAKSKØBING: Efterlyst anholdt i voldssag

En 38-årig kvinde var torsdag den 9. september udsat for vold på en adresse i Sakskøbing. Hun blev slået og sparket, men gerningsmanden forsvandt. Han har siden været efterlyst til sagen, og torsdag klokken 17.06 blev han anholdt i Sakskøbing. Der er tale om en 56-årig mand fra lokalområdet, og han fremstilles i grundlovsforhør fredag.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Kongevejen Hus Fredag klokken 2.35 En loftslampe
Stenlille Orebovej Hus Torsdag klokken 22.00 – fredag klokken 3.15 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Østre Ringvej Torsdag klokken 11.58-13.40 ATK 845 9 60 km/t 80 km/t -
Nørre Alslev Stubbekøbingvej Torsdag klokken 7.54-14.00 ATK 724 53 50 km/t 83 km/t Seks klip
Rønnede Rønnedevej Torsdag klokken 13.10-13.45 ATK 61 2 80 km/t 96 km/t -
Rønnede Vordingborgvej Torsdag klokken 9.08-11.38 ATK 233 30 70 km/t 109 km/t Et klip
Tappernøje Karlshøj Torsdag klokken 7.51-8.11 ATK 26 - - - -
Vordingborg Københavnsvej Torsdag klokken 8.26-9.30 ATK 197 6 70 km/t 100 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Bogø By Grønsundvej Torsdag klokken 15.06-16.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Vordingborg Algade Torsdag klokken 14.40-15.10 En blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden forsikring og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Vordingborg Algade Torsdag klokken 19.35-20.05 Ingen sager
Vordingborg Næstvedvej Torsdag klokken 18.50-19.35 Bestilt færdselskontrol: To blev sigtet for at køre for hurtigt. De står begge til et klip i kørekortet
Vordingborg Sydmotorvejen ved Farøbroerne Torsdag klokken 16.30-18.04 Seks blev sigtet for at køre for hurtigt: En står en betinget frakendelse, mens de øvrige fem får et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Østre Alle Fredag klokken 3.10 28-årig mand fra Gedser Spirituskørsel og kørsel uden førerret
Næstved Ny Jernbanevej Torsdag klokken 20.56 25-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Slagelse Ridehuspladsen Torsdag klokken 17.50 48-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel og kørsel uden førerret
Sorø Saxogade Fredag klokken 1.20 45-årig mand fra Sorø Narkokørsel

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi