Rønnede er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
SLAGELSE: Tyveri af isolering fra byggeplads
Der blev stjålet et palletårn med isoleringsmateriale fra en byggeplads på Valhallavej klokken 13:50. Tyveriet blev hurtigt opdaget, og kort efter pegede politiets efterforskning på to mænd, henholdsvis 27 og 34 år gamle, begge fra Sorø. Mens de stadig kørte på landevejen med tyvekosterne på en trailer, blev de kontaktet telefonisk. Mændene blev anholdt og sigtet for tyveri. Derefter kørte de sammen med patruljebilen isoleringen tilbage til byggepladsen og afleverede den igen.
VORDINGBORG: Rolig festuge
Vordingborg Festuge forløber forholdsvis roligt, og der er generelt en god stemning i bymidten. Inden for det seneste døgn har politiet sigtet to unge for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En 16-årig ung mand blev kl. 20:32 meget beruset og udadreagerende, så han blev anholdt og efterfølgende kørt hjem. Kl. 00:01 var en 15-årig ung kvinde også meget opfarende og forsøgte endda at slå ud efter patruljen for at slippe fri. Hun blev også anholdt og kørt hjem. Festugen fortsætter indtil lørdag.
ØRSLEV: Vanvidskørsel
Klokken 01:10 på Københavnsvej ved Ørslev ville en 34-årig mand fra Præstø absolut ikke tale med politiet, da patruljen forsøgte at standse ham. Manden flygtede i sin bil og kørte med hastigheder på mere end 100% over det tilladte i byzonen. Uden for Præstø på Christinelundsvej kørte den 34-årige ud på en mark og forsøgte at flygte til fods, men blev anholdt. Han er sigtet for vanvidskørsel, kørsel uden førerret, spirituskørsel, fornærmelig tiltale af politiembedsmand (under anholdelsen) og for at nægte at opgive sit navn. Samtidig er bilen, som manden kørte i, blevet beslaglagt med henblik på konfiskation.
NYKØBING FALSTER: Hashsælger
Politiet ransagede en adresse på Norgesvej klokken 18:28 og fandt i den forbindelse 5.29 gram hash, en større mængde kontanter, flere mobiltelefoner og to digitale vægte. Den 28-årige beboer blev anholdt og sigtet for narkosalg, hvilket han erkendte.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelse om indbrud i privat beboelse.
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet ikke gennemført færdselskontroller med automatisk trafikkontrol på grund af en teknisk opdatering af bilerne - men har haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Lundby | Lundby Hovedgade | 14.10-14.40 | 1 sigtet for narkokørsel |
Næstved | Industrivangen | 15.50-16.10 | 1 klip for hastighed |
Næstved | Fensmarkvej | 18.00-19.15 |
1 ulovlig knallert indbragt til kontrol 1 klip for hastighed |
Vordingborg | 21.45-01.15 |
30 køretøjer kontrolleret 1 ulovlig knallert beslaglagt |
|
Slagelse | Nr. Ringgade | 02.00-02.30 |
5 biler kontrolleret 2 klip for at trodse >Indkørsel forbudt<-skilt |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Vordingborg | Københavnsvej | 01.10 | 34-årig mand fra Præstø | Spirituskørsel – se omtale |
Faxe | Rønnedevej | 19.30 | 33-årig mand fra Rønnede | Spirituskørsel |