Fredag eftermiddag blev en 76-årig kvinde overfaldet i sit hjem i Rønnede efter en meningsudveksling med en nabo om opførelsen af et skur. Kvinden blev slået i ansigtet og mistede balancen, hvorefter hun blev sparket i ryggen.
Politiet anholdt klokken 18.45 en 56-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for vold. Manden blev afhørt på politistationen i Næstved og blev løsladt igen klokken 23.58.